Stående med støtte
Opbygning af skydestilling
Formålet med denne stilling er at forberede skytten til senere at skyde fritstående. Derfor opbygges stillingen på samme måde som hvis skytten skulle skyde fritstående.
Tid 15 min.
Beskrivelse af øvelsen
Udøveren skal helst være trænet i de tidligere stillinger og af en vis fysisk størrelse inden man går i gang med at træne den stående skydestilling. Dette for at forhindre at skytten får en dårlig oplevelse og mister interessen.
Skytten skal stå med siden til, midt på standpladsen.
Skytten skal have en bredde imellem benene svarende til lidt mere end skyttens skulderbredder.
Fødderne skal være parallelle og vinkelret på banen.
Hoften skal skydes lige frem mod skiven og skytten skal have albuen placeret stabilt på hoften.
Bagkappen skal stå nede og riflen sættes godt ind i skulderen på skytten.
Højden på støtten justeres til skytten ser lige igennem sigtemidlet, og skytten kan slappe af i skuldre og nakke.
Forreste underarm skal være lodret for at sikre en god stabilitet fra riflen, ned igennem hånden, armen, hofte og ben.
Der er tre forskellige håndstillinger der kan brugen til den hånd der bærer riflen.
1: Riflen ligger i håndfladen og fingrene peger fremad mod skiven.
2: Riflen ligger i håndfladen med fingrene vinkelret på skiven.
3: Skytten knytter hånden og riflen ligger på skyttens knoer. Der må ikke knækkes i håndleddet.
Fokuspunkter:
- Afstanden imellem benene og fodstilling
- Albuen bliver placeret samme sted i hoften
- Hovedet bliver placeres samme sted på kindpuden
- Rigtig højde på støtten
Formål:
At skytten forberedes til at skyde fritstående.
Hvordan:
Start med korte træningspas i denne skydestilling. Fx 10-15 min indtil skytten har vænnet sig til stillingen.
Variation:
Start med en stor skivestørrelse som skytten kan træne på.
Start med en støtte der støtter riflen op ad siderne. Når skytten har vænnet sig til dette kan man gå over til en støtte der ikke støtter riflen op ad siderne.
Man kan som et yderligere mellemtrin frem mod den fritstående stilling lave et snorretræk på banen. Dette kan gøres ved at skrue en krog i øverst, midt på banen og en i et af banens øverste hjørner. Derefter kan man føre en snor igennem og binde en halvanden liters flaske i den ene ende og en støtte til riflen i den anden ende. Med sådan et system kan man stille og rolig fjerne mere og mere vægt fra støtten ved at hælde vand ud af flasken. Jo lettere flasken bliver, jo mere udfordret bliver skytten.