Træningsaften / Trænings øvelser / Fritstående stilling
Fritstående stilling

Opbygning af skydestilling:

Tid 15 min.

Beskrivelse af øvelsen:
Udøveren skal helst være trænet i de tidligere stillinger,, og af en vis fysisk størrelse, inden man går i gang med at træne den stående skydestilling. Dette for at forhindre, at skytten får en dårlig oplevelse, og mister interessen.

Skytten skal stå med siden til, midt på standpladsen.

Skytten skal have en bredde imellem benene svarende til lidt mere end skyttens skulderbredder.

Fødderne skal være parallelle og vinkelret på banen.

Hoften skal skydes lige frem mod skiven, og skytten skal have albuen placeret stabilt på hoften.

Bagkappen skal stå nede, og riflen sættes godt ind i skulderen på skytten.

Skytten skal se lige igennem sigtemidlet, så der kan slappes af i skuldre og nakke.

Forreste underarm skal være lodret for, at sikre en god stabilitet fra riflen, ned igennem hånden, armen, hofte og ben.

Der er tre forskellige håndstillinger, der kan bruges til den hånd, der bærer riflen: 
1: Riflen ligger i håndfladen, og fingrene peger fremad mod skiven.
2: Riflen ligger i håndfladen, med fingrene vinkelret på skiven.
3: Skytten knytter hånden, og riflen ligger på skyttens knoer. Der må ikke knækkes i håndleddet.

Fokuspunkter:
- Afstanden imellem benene og fodstilling
- Albuen bliver placeret samme sted i hoften
- Hovedet bliver placeret samme sted på kindpuden
Forslag til forbedring af hjemmesiden sendes til Bente Christoffersen  | lumbsaas@gmail.com