Velkommen til HØJBY SKYTTEFORENING.
I vinterhalvåret trænes på 15 m skydebane i BORREN,
Højby Idræts- og kulturcenter, Nyvej 17, 4573 Højby.
Vi træner mandag og torsdag aften kl. 18,30 til ca, kl. 20,00
- sidste skydetid starter kl. 19,45.
- der er instruktører på banen for at hjælpe.
Vi træner med lufttriffel eller salonriffel. Ønsker man skyde med salonriffel kræves legitimation. Ammunition købes på banen og kan betales med mobil-pay eller kontant.
Kontakt formand Jess Nielsen for yderligre oplysninger -
tlf. 20 15 71 72
***
Jane Wester takkede af som bestyrelsesmedlem ved generalforsamlingen den 19. november 2024.
Her ses hun med formand Jess Nielsen
*************
Ved generalforsamlingen den 19. november 2024
blev årets frivillige kåret og det blev Kim Larsen - som nu i det næste års tid skal passe på vandrepokalen
*********
*************************
Så blev det Zofias tur til for første gang at ramme 200 p som BK skytte - TILLYKKE!
Lærke skød 200p for første gang som junior
*********************************
Så blev guldmedaljerne fra sommerturneringen overrakt til nogle glade skytter - TILLYKKE!
''''''
OBS: SKYDESPORTENS DAG, en del af
hele Danmarks MOTIONSUGE.
********************************
OBS - PRÆMIESKYDNING I HØJBY SKYTTEFORENING
ULTIMO OKTOBER 2024. - OBS
******************************
TIL LYKKE OBS OBS OBS TIL LYKKE
Højby Skytteforenngs BK-hold vandt
SØLVMEDALJER ved DM 50 m riffel
i Vingsted søndag, den 15. september 2024.
Holdet opnåede 1592 p med 84 x-10'ere, kun slået af Viborg Skytteforening med 1592 p og 94 x-10'ere.
Holdet bestod af Nickoline, Sophia, Julia og Lærke.
Sigurd Larsen deltog individuelt, hvor han opnåede en god placering med 195/8, 198/12, i alt 393/21 p.
*************************
Stort tillykke til Sigurd, som den 29. august 2024 skød 220/14 på 50-m banen på Helenehøj - TILLYKKE!
***********************
Et sejt hold, som fik guld ved LDM den 25. august 2024 - et STORT TILLYKKE !
************************
Fugleskydning 2024
Den 15. juni fandt den årlige fugleskydning sted. Vi mødtes på det skønne Helenehøj, hvor flaget blev hejst kl. 11.
Efterfølgende bød den afgående fuglekonge. Poul Kristensen, på splendid frokost med lune retter og lækre salater til de 24 gæster, der var bænket om det lange bord.
Efter frokost gik skydningen i gang. De 14 skytter måtte afgive lidt over 700 skud til den flotte træfugl, som formand jess Nielsen havde lavet, før Mikkel Kurtzweil blev kåret til fuglekonge 2024.
Det afgørende skud blev afgivet af senior-skytte Arne Jacobsen
Overskud fra fugleskydningen går til arrangementer for børneskytterne. Herunder ses et stemningsbillede fra fællesspisningen efter at fuglen var skudt ned.
Skytteforeningen takker for støtten fra alle, der køber lodder til det årlige arrangement.
Fugleskydningen i skytteforeningen har fundet sted siden 1981. Åretss fuglekonger er således nr. 43 i rækken.
Det er en fornøjelse, når Arne Jacobsen, der blev medlem for 57 år siden, kan "skyde" en ung skytte til fuglekonge.
Mikkel Kurtzwiel "gik til skydning" i skolealderen, og er nu vendt tilbage til sin gamle sportsgren efter udddannelsesårene.
***********************
I april 2024 var der ved optagelse til film om Højby også et besøg på skytteforeningens 15 m bane i Borren - her et par fotos fra dagen
*****************************
4 fantastiske og seje tøser, der andt en flot 3. plads til DM med riffel på 15 m forår 2024
*******************************
i dag den 3. marts ved LDM fik Julia og Nickoline deres medaljer fra Høng Cup af Bitten.
RIFFEL:Julia nr. 1 i hovedskydning og nr. 2 i mesterskab - Nickoline nr. 2 i hovedskydning og nr. 1 i mesterskab.
LUFT: Nickoline nr. 1 i hovedskydning og mesterskab
******************************
Så fik de ungeskytter overrakt deres medaljer fra præmieskydningen i november i Tuse - stort tillykke !
************************
Så fik Julia og Nickoline overrakt deres medaljer og pokaler fra præmieskydningen i Hvalsø.
Julia fik sølv - Nickoline fik sølv og guld - TILLYKKE!
***************************
Den 23. oktoberr 2023 har formand Jess Nielsen været medlem af bestyrelsen i Højby Skytteforening i 50 år - og det blev fejret ved en lille overraskelsessammenkomst i glasnichen efter dagens skydetræning.
Her lidt fotos fra aftenen
******************************
ÆRESMEDLEM
Mandag den 6. oktober 2023 blev Høhby Skytteforenings ældste skytte udnævnt til æresmedlem ved en lille festlighed i klublokalet.
Magne Peteren har dyrket idræt hele livet - gymnastik, boksning mv.
Magne begyndte at "gå til skydning" i 2018 efter at have været til indvielse af Borren, hvor han havde set Højby Skytteforenings flotte og moderne 15-meter skydebane.
Herefter har Magne trænet en gang om ugen i vintersæsonen, og resultaterne bliver konstant bedre! Vi er ikke i tvivl om, at Magne - som nu er 92 år - vil opnå max point på 200 - han har allerrede en gang opnået 199 p, og mange gange har han været tæt på - Magne kæmper for det!